Job

Ferskvandscentret og AQUA som arbejdsplads

Vi er en fleksibel og udfordrende arbejdsplads. Vil du have ansvar og kompetence, så får du det - også selv om vi er en lille organisation.

Hos os praktiserer vi en god, etisk personalepolitik, der giver plads til den enkelte - og samtidig vægter vi et godt socialt miljø. Det afspejles i kulturen mellem de ansatte, hvor der er en rar tone og atmosfære.

Medarbejderprofil

Vi betragter vores medarbejdere som afgørende for et godt samlet resultat. Derfor vægter vi hver enkelt medarbejders indsats højt. Gode samarbejdsevner, engagement og ansvarsbevidsthed er nøgleordene. Du skal kunne lide at tage udfordringer op og være villig til at blive en del af vores energiske team, som skaber den gode dynamik i virksomheden.
 
Og så er det en god ting, hvis du kan forene dig med vores værdier. Det er nemlig vigtigt, at du er stolt af virksomheden. Både så du naturligt kan gøre et positivt og serviceminded indtryk på vores kunder og gæster, og befinde dig godt hver dag.