Mission og vision

Mission

Ferskvandscentret og AQUA er et nationalt center for vandmiljø, der på baggrund af de naturlige omgivelser, mange faciliteter og et højt kvalitetsniveau danner ramme om erhvervsaktiviteter, uddannelse, formidling og forskning. Gennem mange forskellige tilbud giver centret virksomheder, institutioner og private gæster inspirerende ophold og mulighed for at få ny viden. Det er centrets vigtigste opgave at sikre et godt erhvervs-, arbejds-, formidlings-, og læringsmiljø for kunder og medarbejdere samt at styrke centrets position som et inspirerende center og mødested for vandmiljø.

Vision

Centret kendes og anerkendes på lokalt og nationalt niveau som ”Kilden til et bedre vandmiljø”. På nationalt plan skal centret være kendt for, at der på miljøområdet kan skabes synlig succes gennem målrettede og tværfaglige initiativer, uddannelser, erhvervsaktiviteter, formidling og forskning på flere niveauer. På lokalt plan skal Ferskvandscentret og AQUA Akvarium & Dyrepark være kendt som en god, attraktiv arbejdsplads og et populært sted for møder og unikke oplevelser.