Dygtig og ambitiøs faglært kok søges til Vejlsøhus Hotel og Konferencecenter i Silkeborg

Vejlsøhus ligger i skoven i udkanten i Silkeborg, som en del af Ferskvandscentret, og er nærmeste nabo til Aqua Akvarium og Dyrepark, i vores flotte historiske bygning.

Vi har mange forskellige gæstetyper, og elsker at forkæle dem alle med god mad lavet fra bunden, om det er til konference, a la carte, fest eller ophold. Vi bager selv morgenbrødet, sylter selv marmeladen, har en lille urtehave, bruger lokale leverandører ….

Du skal være udlært, og have lyst til at lave lækker mad, og byde ind med menuer, bidrage til vores projekt om FN’s Verdensmål, og så kan vi godt li’ at have en uformel, koncentreret, men god og sjov stemning i køkkenet.  Du bliver kollega med 3 andre kokke og 3 kokkeelever, og I deles om morgen- og aftenvagterne. Vi holder lukket de fleste søndage efter morgenmaden.

 

Arbejdsopgaver:

 

  • Morgenmad
  • Pause-buffet’er til vores kurser med små søde og sunde hapsere
  • Frokost – buffet, tallerken eller dele-mad
  • Aften-menuer til vores konference-gæster ud fra sæsonens råvarer
  • A la carte til vores hotelgæster og gæster udefra
  • Afvikling af selskaber
  • Kontrol af råvarer
  • Deltage i vores elevers uddannelse

 

Vi tilbyder:

  • En selvstændig stilling, hvor du sammen med dit team laver lækker mad, og er stolte over det vi laver
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden
  • Ordnede forhold og pensionsordning ifølge Horesta’s overenskomst
  • At blive en del af en større organisation med 2 hoteller, Aqua Akvarium og Dyrepark, en kantine for vores erhvervslejere

 

Vil du med på holdet?

Kontakt køkkenchef Benedikte Overby på tlf.: 8921 2135 eller send din ansøgning med CV til job@vejlsoehus.dk. Vi gennemgår ansøgningerne løbende.

Vejlsøhus er et af 2 hoteller, der drives af Ferskvandscentret. Se mere på www.vejlsoehus.dk.